Og sådan blev 2 til 3
Jeg har tænkt meget over hvordan jeg skulle skrive dette indlæg, og ikke mindst hvor jeg skulle starte! Mit ønske er, at jeg spredt over et par forskellige indlæg, får nedskrevet lidt om hvad det første år som mor har indebåret for mig. På godt og ondt. Et naturligt sted at starte den fortælling, vil nok være fødslen. Lad mig kort opsummere min graviditet; 1. trimester var benhård pga. kvalmen, hvilket ikke var nemt når hele ens angst er fikseret på opkast… 2. trimester var egentlig OK. Jeg døjede lidt med nogle bækkensmerter, som jeg fik styr på ved hjælp af akupunktur (kæmpe anbefaling til det i øvrigt!). Så kom 3. trimester, og med det kom nervøsitet, angst, øm krop, halsbrand, konstant tisseri og mangel på søvn – så alt i alt tre fantastiske måneder (ironi kan forekomme!). Som vi nærmede os terminsdatoen, begyndte min angst også at intensiveres. Vi nåede et punkt hvor jeg havde ret slemme angstanfald ca. 3-4 gange i ugen, hvilket jeg selv synes var alt for meget, så jeg beslu...