Når moderskabet gør ondt
Jeg tror dette her vil være det hårdeste indlæg at skrive. Ikke kun fordi der er SÅ mange ting jeg gerne vil have ud, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal starte, men også fordi det faktisk er rigtig hårdt at se tilbage på en tid, hvor jeg burde have været lykkelig, men hvor jeg faktisk havde det rigtig svært. Vi starter der hvor vi sluttede sidste indlæg – nemlig fødslen. Eddie blev født tirsdag formiddag, og fredag middag var vi hjemme i vante omgivelser. Jeg havde glædet mig til at komme hjem i mit eget hus, men virkeligheden viste sig ikke at være så skøn . Mange havde i sjov advaret mig om, at man på 3. dagen efter fødslen, ty pisk bliver overvældet af hormoner, og det må man sige jeg blev. Den aften ramt e hormonerne og alt andet mig med 280 km/t. Jeg husker faktisk ikke helt nøjagtigt hvordan det startede, men pludselig blev jeg overvældet af en følelse af ansvar for dette lille menneske, og jeg fik en klaustrofobisk følelse af, at mit liv al...