Mere end en diagnose

Jeg har altid været et barn med krudt i røven. Været meget eventyrlysten og snakkesalig (noget jeg stadig er den dag i dag), og der skulle gerne altid ske noget! Men som årene gik, og kravene og forventningerne steg i skolen, blev denne impulsivitet og hyperaktivitet et problem. Fra problemerne startede i omkring 3. klasse, gik der yderligere nogle år før jeg officielt fik diagnosen; ADHD. Jeg ved, at der er mange fordomme i dag omkring ADHD, og rigtig mange mener, at man i dag diagnosticerer børn med ADHD, som egentlig bare er lidt mere energiske end andre børn. Dét har jeg som sådan ikke en mening om, for det ved jeg sådan set ikke, men jeg kan med garanti sige, at ADHD ikke bare er ”at være lidt mere energisk end de andre”, og at når man har det, er det for det meste meget tydeligt. Igen er ADHD, som alt andet, noget der kan variere fra person til person, men jeg vil prøve at komme med en generel forklaring på hvad det er, og hvordan det har påvirket mit liv – især min skolegang. ...

Da jeg sad og brainstormede hvilken oplevelse jeg ville starte med at fortælle om, gik det op for mig, at der var én ting som var vigtig at fortælle først. Hvad Angst egentlig er, og især hvordan det manifesterer sig hos mig. Ingen mennesker er ens, og som det er med så meget andet, oplever folk også angst vidt forskelligt. Der er dog en del fællesnævnere, så her kommer min (meget ufaglige) beskrivelse af Angst: Der findes mange forskellige former for Angst. For at nævne er par af de mest velkendte, er der PTSD, Fobier, Generaliseret Angst og Panikangst. Jeg er selv diagnosticeret med generaliseret angst og lider samtidig også af panikangst. Som jeg er blevet ældre, er jeg heldigvis stort set sluppet af med den generaliserede angst, og har ”kun” panikangsten tilbage. Jeg har igennem årene hørt mange forskellige definitioner og forklaringer på generaliseret angst, men psykiatrifonden.dk forklarer det egentlig meget simpelt: "Generaliseret angst er karakteriseret ved at være til...

Da jeg voksede op fandt jeg altid en smule trøst i at vide, at jeg ikke var den eneste med disse følelser og tanker, selvom det til tider kunne virke til at jeg var! Jeg har længe haft lyst til at dele mine erfaringer og oplevelser med andre, men har altid været bange for, at det jeg havde at sige ikke var spændende nok, ikke formuleret godt nok eller simpelthen bare, at ingen ville læse det. Men nu tænker jeg, fuck det! Jeg har brug for at komme ud med disse ting, og det er der sgu ingen der skal holde mig fra! Ikke fordi der var andre end mig selv som stoppede med før, men lad nu det ligge... Inden jeg starter, skal vi næsten lige have en lille "speed-dating" intro af mig: Mit navn er Kimmie Vallentin Jensen, jeg er 26 år gammel og bor i Aabenraa. Jeg har en skøn familie bestående af Mor, Far og søster Michelle. De kommer ikke til at slippe for, at blive nævnt en del her også. Jeg bor i lejlighed med min dejlige kæreste Dennis, som jeg har været sammen med i lidt over 8 å...