Mere end en diagnose

Dette indlæg bliver heldigvis ikke lige så ”tungt” som det forrige! Vi fortsætter nemlig hvor vi slap sidst, nemlig omkring 10. klasse, hvor jeg er 16 år gammel. De to år i 8. og 9. klasse var en gamechanger for mig, da jeg endelig begyndte at blive mig selv igen, og ikke lade angsten styre mig på samme måde som tidligere. Det betød også, at da jeg startede i 10. klasse i Aabenraa, var det som at starte et helt nyt kapitel. Jeg havde så småt fået min selvtillid tilbage, og var faktisk begyndt at tro på, at jeg nok skulle få et nogenlunde liv, på trods af mine udfordringer. Når det så er sagt, var det selvfølgelig ikke lutter lagkage hele tiden, men der var heldigvis færre nedture end der tidligere havde været. For det første gik jeg i skole lige som alle andre, hvilket var første gang siden 3. klasse. Selv i 8. og 9. klasse var jeg fritaget for nogle fag, for at gøre plads til mine støttetimer, som var dem der hjalp mig mest. Da jeg startede i 10. klasse fulgte jeg det samme skema s...

Jeg har haft lidt svært ved at skrive dette indlæg. Ikke fordi jeg ikke vil dele mine oplevelser med jer, men fordi jeg ikke helt har vidst hvor jeg skulle starte. Dette indlæg skal handle om mine tidlige år med angst og ADHD. Jeg kan huske mange oplevelser og episoder fra dengang, men jeg har faktisk haft lidt svært ved at huske alle følelserne. Men jeg må gengive mine oplevelser ud fra bedste minde, og heldigvis har jeg en masse dokumenter til at holde styr på tidslinjen for diverse episoder. Jeg har nemlig fået en dejlig tyk mappe af min mor, som indeholder al dokumentation, som omhandler mit sygdomsforløb. Dette indebærer udtalelser fra skolepsykologer, psykiatrien, lærere, støttepædagoger og meget mere. Så lad os starte ved det første angstanfald i 2003. Jeg er 9 år gammel, og sidder i en matematiktime. Lige pludselig kan jeg huske at jeg får det dårligt. Jeg bliver svimmel, får kvalme, og har kun én tanke; ”Jeg skal væk herfra”. Mere kan jeg ikke huske, men jeg går ud fra, at j...