294 dage til at blive voksen
Nu sidder jeg og skal til at skrive et indlæg, jeg ærlig talt troede der ville gå meget lang tid før jeg skulle skrive. Ikke fordi jeg ikke havde lyst, men simpelthen fordi selvtilliden aldrig har været til det, da jeg pga. min angst og ADHD aldrig har følt mig meget værd som ”ansvarsfuld voksen”. Men da jeg lørdag d. 6. marts 2021, stod i vores lille lejlighed omgivet af rod (fordi jeg ikke havde gidet at rydde op – as usual), havde jeg ca. 9 måneder til at blive voksen, da jeg i hånden havde en positiv graviditetstest. Angst og graviditet var faktisk én af grundene til jeg startede denne blog, da det var et emne jeg selv føler mangler at blive belyst, så selvfølgelig vil jeg være åben omkring dette, i håbet om at det måske kan hjælpe en anden i fremtiden. Nu har mig og Dennis været kærester i 9 år, så vi har i de seneste maaaange år fået spørgsmålet om vi ikke snart skal have en lille én, og medmindre der har været tale om et shot eller en øl, har svaret været nej ! Ikke ford...