ADHD og medicin

Det jeg vil fortælle om i dette indlæg, er mit medicin forløb, primært i forhold til min ADHD.

Jeg har taget en del forskellige præparater i forbindelse med min ADHD, og det kan til tider føles som en jungle at skulle navigere rundt i, før man finder det helt rigtige præparat! Der findes jo en milliard forskellige præparater, som i bund og grund gør mange af de samme ting, men som så måske variere på ét lille punkt. Jeg er for nyligt begyndt at tage Medikenet mod min ADHD, hvilket har vist sig at fungere rigtig godt for mig.  

Da jeg startede med medicinering, startede jeg (som mange andre) ud med Ritalin. Dette hjalp også en årrække, men efter noget tid aftog virkningen, og jeg skulle finde et andet præparat. Det præparat jeg faktisk har været allermest glad for, har været Dexamphetamin, som jeg tog on/off efter behov i adskillige år. Jo ældre jeg blev, jo mere glad blev jeg for tanken om at være ”medicin fri”, så jeg undlod at tage medicin for min ADHD, så længe det var muligt. Det var bestemt ikke let, men jeg fandt ud af, at jo mere rutineret min hverdag blev, jo mere overskud fik jeg til at klare de opgaver, jeg før var afhængig af medicinsk hjælp til at klare. Det betød dog også, at da jeg startede min uddannelse på SDU i Odense, blev jeg kastet ind i en hel ny hverdag, med meget mere krævende behov for fokus end jeg nogensinde havde oplevet før. Derfor ønskede jeg at genoptage min behandling, men fik desværre at vide, at man åbenbart var holdt op med at producere Dexamphetamin, og at hvis jeg ønskede noget nyt, skulle jeg på ny til en psykiater og udredes, da det var for mange år siden jeg blev udredt i børnepsykiatrien.

Og så tænker du måske ”Jamen Kimmie, så skal du jo bare ringe til din læge og få en henvisning til en psykiater, som du derefter skal ringe til og aftale en tid hos”. Og du har fuldstændig ret! Problemet er bare, at i mit ADHD-hoved var det på daværende tidspunkt umenneskeligt uoverskueligt! Hvor åndsvagt det end lyder, kunne jeg simpelthen ikke overskue at tage min telefon og ringe til en læge, så jeg spændte ballerne sammen, og gjorde mit bedste uden medicin i et stykke tid. Det gik også lige og lige, men så snart vi nåede eksamensperioden, var der ingen vej uden om, og jeg fik endelig foretaget det opkald, og efter en udredning fik jeg igen medicin. Det præparat jeg fik, var dog ikke helt det rigtige for mig, da jeg oplevede end del bivirkninger når jeg tog det. Præparatet virkede, og gjorde hvad det skulle, for jeg fik bestemt mere energi og mere overskud når jeg tog det, men til gengæld fik jeg også vanvittig hjertebanken, som ikke fortog sig før medicinen gjorde, ca. efter 6 timer, hvilket ikke var særlig rart! Det er en meget spøjs følelse, at sidde helt stille i sin sofa, og så bare mærke sit hjerte hamre afsted, som om man lige har løbet et maraton (ikke fordi jeg ved hvordan det føles at løbe et maraton – never gonna happen!).

Selvom præparatet ikke var skide godt for mig at tage, var jeg desværre så desperat grundet eksamensperioden, at jeg tog det nogle gange når behovet var størst. Og ja, jeg er godt klar over at havde jeg bare ringet til min læge før jeg stod og akut manglede medicinen, havde jeg haft tid til at finde det helt rigtige præparat, men ak ja… Så klog var jeg åbenbart ikke. Det er jeg til gengæld blevet efterfølgende, for inden jeg startede på mit nye arbejde i september, havde jeg allerede været i dialog med min psykiater, og vi havde sammen ”eksperimenteret” lidt, indtil vi (endelig) fandt det rette præparat og den rette dosering for mig.

 

Som sagt, tager jeg nu Medikenet, men jeg tager det ikke længere dagligt. Jeg tager det når jeg har behov for det, hvilket jeg fx havde da jeg startede på mit nye arbejde, for at kunne fokusere og koncentrere mig om arbejdet. Jeg har dog vænnet mig til en almindelig hverdag nu, og behøver derfor ikke længere medicinen dagligt.

Mit budskab med dette indlæg er, at hvis du har behov for medicin for at fungere optimalt i din hverdag, skal du ikke miste modet hvis du ikke finder det rigtige præparat i første forsøg. Det kan tage mange forsøg, men du skal ikke lade dig nøjes! Det rigtige præparat for netop dig findes derude, og hvis man har en god psykiater/læge der kan hjælpe dig, kommer man altså rigtig langt!